

Introforløb
Når du har meldt dig ind på Executive Course, kan du købe et begynderkursus, der tilpasses efter dine specifikke behov og den tid, du har til rådighed. Du vil i introforløbet stifte bekendtskab med de forskellige golfslag, du får brug for, når du skal ud at spille på en golfbane. Du vil også lære lidt om, hvordan man gebærder sig på en golfbane, dels hvad angår spillets regler, men også den særlige etikette, der kendetegner golfsporten. Endelig har du mulighed for at låne udstyr.
Ring til os på 98 20 95 00, hvis du er interesseret!
Udstyr
I introforløbet giver vi også gerne råd og vejledning i forhold til golfudstyr. Vi har syv golfbutikker og over 30 års erfaring, så du kan føle dig helt tryg i vores hænder. Vi har masser af gode tilbud på lager og en helt særlig begynderpakke, som du kan få til intropris.
Træning på egen hånd
Det er vigtigt, at du som begynder bruger tid på at træne på egen hånd. Et golfsving er en bevægelse, som skal indøves, og det kræver, at den samme bevægelse gentages mange gange. Det kan anbefales at du laver nogle faste aftaler med en træningsmakker.
Spørg!
Hvis du har spørgsmål, kan du altid få kontakt til os ved at skrive til medlem@blokhusgolfcenter.dk, så skal vi gøre vores bedste for at hjælpe dig på vej.